Danish Justice Foundation er en organisation, hvis formål er at yde advokatbistand til især kvinder og børn i tredje verdens lande.
Det er ikke i alle i tredje verdens lande, man oplever samme grad af frihed, som vi finder så naturlig og vigtig.
Karakteristisk for en retsstat som Danmark er, at borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, at mindretals interesser beskyttes, at civil og militær retspleje er adskilt, og at domstolene er uafhængige af den udøvende magt.
I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.